Jeg hedder Sascha og er fra 1980. Jeg bor sammen med min mand Jacob og har 3 børn. Mia, Mathias og Elisabeth.
I huset bor her også vores labrador Malle, vores kat Loui og vores lille skildpadde Skille. Af og til har vi et ferie"barn" i kaninen Bobby.
Vi er et røgfrit hjem.
Jeg er uddannet salgsassistent i Fætter BR helt tilbage til 2002. Jeg valgte i 2007 at skifte butiksfaget ud med en dagligdag
med børn og blev derfor ansat som kommunal dagplejer september 07.
Efter 7 år som kommunal dagplejer blev jeg fristet i at prøve arbejdet som privat passer og har været det lige siden.
Jeg synger i Brændkjærkirkens damekor, og får via min korleder en masse inspiration til sang, rytmik og musik til brug med børnene.